Årsplaner

Klasser: 3.KLASSE
Periode: 2018/19
Team / lærer: MMK

Idræt på Atheneskolen foregår idræt i høj grad med fokus på deltagelse og samarbejde snarere end præstation. Denne tilgang er et resultat af en betragtning af børnene, hvor vi ser at de enten - ofte i højere grad end andre børn - har en retfærdighedssans, som spænder ben for dem selv eller ikke har miod på eller lyst til at koste sig ud i idrætsfaget af frygt for ikke at slå til - en oplevelse, de ofte har med sig fra deres tidligere skole.
 
Her drejer det sig om at have det sjovt, at opleve at der ikke sker forfærdelige ting, hvis ikke man vinder, at man ikke behøver at være en stor idrætsstjerne for at kunne deltage - samtidigt med at man sættes ind i idrætsfaget som sådan.
 
Således ser planen ud for 3. klasse 2018/19
 
 
Udendørs boldspil:
Her skal vi arbejde med softball, rundbold og fodbold på forskellige sjove måder. Løbende skal børnene også sammenligne nogle af spillene med hinanden.
 
Nauren som mtræningscenter
Her tager vi en dag ud i  naturen, som jo kan være verdens skønneste træningscenter. Vi skal træne på alle mulige måder, efter vi har læst en fagtekst om, hvordan man kan bruge naturen som træningscenter. Vi skal lavelave forskellige aktiviteter såsom styrke- og konditionsøvelser. Og så skal vi også selv finde på øvelser, som vi kan lave i naturen.
 
Samarbejde og idræt
Vi skal arbejde sammen med en makker om at score mål i fodbold. Vi skal også samarbejde med andre fra klassen om at lave en pyramide. Med samarbejdslege i idræt bliver I bedre til at hjælpe hinanden og løse opgaver sammen.
 
Min sundhed
I dette forløb skal vi til at arbejde med sundhed. Vi skal læse om sundhed og kost og lære, hvordan vi kan leve et sundt og aktivt liv. Bagefter skal vi lave forskellige aktiviteter, hvor vi bevæger os og taler om sundhed. Vi skal bl.a. spille kryds og bolle og lære om forskellige sunde madvarer. Vi kommer altså til at lære en hel masse om sundhed i dette forløb.
 
Motorik
Vi skal undersøge og træne vores motorik. Vi skal læse en fagtekst, hvor vi lærer om de forskellige former for motorik. Viskal også lave forskellige aktiviteter, hvor vi træner vores motorik. Til sidst skal vi på et stjerneløb, hvor viskal besøge fem forskellige motoriklande. Når vi har besøgt alle landene, har vi fået det motoriske kørekort i guld.
 
Slå til bolden
I dette forløbet skal vi arbejde med tre forskellige typer slagboldspil. Først skal vi arbejde med ketsjer-spil, herefter med hockey-spil og til sidst med bordtennis. Nogle af aktiviteterne er træningsøvelser, og andre er småspil.
 
Gør kroppen klar
Vi arbejder med opvarmning og musik. Vi læser om, hvorfor det er godt at gøre kroppen klar til idræt og bevægelse. Bagefter skal vi lave forskellige aktiviteter, hvor vibl.a. prøver forskellige opvarmningslege. Og så skal vi selv finde på øvelser og musik, som vi kan bruge til opvarmning.
 
Børnene får lov til at vælge en aktivitet selv omtrent hver femte lektion
 
Ret til ændringer forbeholdes